
House of Beer tilbyder ølsmagninger og foredrag med udgangspunkt i vores mangfoldige sortiment. Med solid faglig ballast og stor begejstring for emnet, vil vores udsendte formidle øllets indholdsrige univers til både den erfarende - og ganske uprøvede ølnyder.
Vi mener at kombinationen af spændende anekdoter, fagligt indhold og godt humør er med til at gøre vores arrangementer både interessante, givende og hyggelige for alle parter.
Arrangementet vil selvfølgeligt være skræddersyet til netop dine behov. Det er dig, der bestemmer hvor lang tid det må tage, hvordan det skal passe ind i den øvrige planlægning og hvilke praktiske hensyn der skal tages i forløbet.
Tænk over mulighederne, næste gang din arbejdsplads skal finde en hyggelig afslutning på et længere kursusforløb, temadage eller fællesmøde.
Eller hvad med at indlede julefrokosten, skovturen eller personalefesten med en ølsmagning?
