Øl Leksikon

Alc.Vol.
Mængden af alkohol i øllet, hvilket vil sige den procentvise andel af ethanol i forhold til øllets samlede volume.
 
Enzymer 
Proteiner med et aktivt center, der katalyserer, dvs. starter og øger hastigheden af, biokemiske processer.  De er meget specifikke og virker oftest kun på én enkelt biokemisk proces.
 
Cask-conditioned
Cask-conditioned bruges som betegnelse for ales der har gennemgået en  modning i fadet.

Dekoktion
Dekoktion er mæskningsmetode der oprinder i Centraleuropa. Mæskningen foregår ved etapevis opvarmning, som i praksis foregår ved at man tager en del af urten ud af den samlede mængde og koger den separat før man tilsætter den igen.

EBC 
European Beer Convention. Anvendes som standard måleenhed for maltens farveintensitet. 

IBU
International Bitter Units. Anvendes som standard måleenhed for graden af bitterhed i øl.

Hybrid gæring
Hybrid er en øltype som hverken hører under undergær eller overgær. Det kunne eksempelvis være en gæring der foregik med en undergær, men ved overgærstemperaturer eller omvendt. 
 
Infusion
Infusion er meget traditionel mæskningsmetode, hvor malten mæskes ved en den samme temperatur. Når man idag taler om infusion, vil det som regel være trinvis infusion (Se nedenfor).
 
Krause
At krause er tilføjelse af frisk sukkerholdig ølurt der igangsætter en ny gæring i  øllet.
 
Malt
Malt er tørret spiret korn af typen byg, hvede, rug eller havre.
 
Overgæring
Overgæring er betegnelse for gæring der foregår ved temperaturer på omkring 15-25 ºC. Traditionelt anvendt til ales. Det traditionel overgæring, fordi de varmetolerante gærstammer har tendens til at flyde op til overfladen under gæringsprocessen. 
 
Plato
Plato er europæisk måleenhed for indbrygningsgrad. Baseret på det procentvis indhold af rent sukker i ølurten. Skalaen er nyere og mere nøjagtig end den forudgående Balling skala.
 
Real-Ale
Real-Ale er ale der indeholder levende gær og som udvikler sig på flaske og fad. Det kan være enten cask-conditioned eller bottle-conditioned.
 
Reinheitsgebot
Reinheitsgebot  er en Bayersk lov fra 1516. Kulminationen på en række bayerske byers og distrikters regulærer omkring tilladt indhold i ølbrygning. Foreskrev oprindeligt at øl kun måtte brygges på bygmalt, vand og humle. Senere modificeret til malt, vand og humle. Med Bayerns indlemmelse i tyske føderation blev Reinheitsgebot gældende for hele Tyskland. 
 
Spontangæring
Spontangæring er betegnelse for gæring der er foranlediget af ikke rendyrkede gærstammer og mikroorganismer.

Undergæring
Undergæring  er betegnelse for gæring der foregår ved temperaturer på 5-15 ºC. Traditionelt anvendt til lagerøl. Det kaldes undergæring fordi gæren bundfældes under gæringsprocessen

Urt
Urt er den sukkerholdige væske der udgør mediet for gærcellerne.